Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har opnået en sejr ved domstolen i Holland

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Novo.

Retten har nedlagt et midlertidigt salgsforbud mod selskabet Ceban Ziekenhuisfarmacie, som påbydes øjeblikkeligt at indstille salget af en næsespray med stoffet semaglutid, der kan bruges i diabets- og vægttabsmedicin.

Afgørelsen falder, fordi produktet krænker Novo Nordisks patentrettigheder, skriver det danske selskab.

Ud over salgsforbuddet skal Ceban fjerne næsesprayen fra alle hjemmesider og salgslister, udlevere oplysninger om sin leverandørkæde samt betale Novo Nordisks sagsomkostninger.

John F. Kuckelman, juridisk direktør i Novo Nordisk understreger, at selskabet forsat vil gribe ind over for ulovlige kopiprodukter, der bringer patientsikkerheden i fare.

Novo-aktien falder 4,4 pct. efter selskabet har åbnet regnskabsbøgerne for andet kvartal. Det kan du læse mere om her.