Novo-rivalen Eli Lilly er torsdag ude med nyt om selskabets potentielle vægttabspille orforglipron.
Mere nøjagtigt kan den amerikanske medicinalgigant fortælle om positive toplinje-resultater fra ATTAIN-MAINTAIN-studiet, et fase 3-studie, der har undersøgt orforglipron.
Studiet har undersøgt effekten af orforglipron til at fastholde vægttab hos personer, der tidligere har tabt sig med injicerbare vægttabsmidler - herunder Novo Nordisks Wegovy og Eli Lillys Zepbound.
Resultaterne viser, at orforglipron hjalp forsøgsdeltagerne med at bevare deres opnåede vægttab over en periode på 52 uger, når de skiftede fra de injicerbare til pillen, der skal tages en gang om ugen.
Eli Lilly har indsendt en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om godkendelse af orforglipron til behandling af fedme.
Eli Lilly-aktien handler fladt i det amerikanske formarked. Siden årsskiftet er aktien i den amerikanske kæmpe oppe med knap 34 pct., mens Novo-aktien som bekendt har haft det rigtig svært.
Her er der nemlig tale om et kursfald på mere end 50 pct.


