Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der er danske Novo Nordisks største konkurrent, er klar til at forkæle sine aktionærer.
På den anden side af sommerferien, vil Eli Lilly udbetale et udbytte på 1,30 dollar per aktie til aktionærerne i forbindelse med selskabets tredje kvartal af 2024.
Det fremgår af en meddelelse fra det amerikanske selskab udsendt mandag.
Læs også: Novo Nordisk laver kæmpe milliardinvestering i USA
Udbyttet svarer til omkring 9 danske kr. per aktie. Udbytte er en del af et selskabs kapital, som udbetales til aktionærerne, som jo er medejere af virksomheden. Udbytte er også kendt som en form for udlodning.
Aktionærer der ejer Eli Lilly-aktien d. 15. august 2024 vil modtage udbyttet d. 10 september 2024, fremgår det af meddelelsen.
Eli Lilly-aktien er i lighed med Novo Nordisk braget op på børsen det seneste år, blandt andet på grund af investorernes store interesse i behandling af fedme og diabetes, hvor de to selskaber i grove træk deler markedet imellem sig.
Lilly-aktien er steget med 94 pct. det seneste år.
Læs også: Børshus: Det vil der ske med amerikanske aktier nu
Læs også: Medicinalgiganter kan gå glip af milliarder – særligt Novo står med en 'massiv udfordring'
