Henter kommentarer

Novo svarer igen – kalder præsidentens udmelding for »skuffende«


Novo Nordisk kalder det »skuffende«, at et komplekst problem bliver simplificeret og misbrugt til politiske formål.

Det skriver nyhedsbureauet Marketwire, ifølge MedWatch

Reaktionen kommer oven på, at den amerikanske præsident Joe Biden og senator Bernie Sanders tirsdag var ude og kritisere Novo Nordisks prissætning på diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy.

»Alle lande har sit eget sundhedssystem, og at sammenligne dem direkte er at ignorere det grundlæggende faktum. Novo Nordisk vil fortsat bringe værdi til patienter, sundhedssystemer og samfundet gennem vores medicin,« lyder det fra Novo i en kommentar til Marketwire.

Læs også: Strateg: Disse 5 ting vil præge markedet denne sommer

Euroinvestor har tidligere skrevet om, hvordan Bernie Sanders længe har været ude med harsk kritik over for Novo Nordisk og selskabets priser.

»Hvis Novo Nordisk og andre medicinalfirmaer nægter at sænke priserne på deres receptpligtige lægemidler væsentligt i vores land og stoppe deres grådighed, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at stoppe dem,« skulle de to politikere have udtalt på opinionssiderne i USA Today ifølge Bloomberg.

Udtalelserne tirsdag fik straks effekt på Novo Nordisk-aktien, som blev sendt ned med mere end 3 pct. Aktien rettede dog op igen, men ender med et fald på 1,1 pct.

Læs også: Lau Svenssen spår aktienedtur: Her fisker han efter afkast

Læs også: Dansk aktie tager førstepladsen: Her er de 10 bedste europæiske aktier i år