Mens Novo-topchefen grilles i det amerikanske senat, var det en anden aktie, som blev grillet på det danske børsmarked.
Dagens taber i C25-indekset blev nemlig NKT. Kabelvirksomheden har ikke offentliggjort meddelelser, som kan forklare faldet. Alligevel endte NKT i bunden efter et fald på 4 pct.
Mens denne artikel bliver skrevet, sidder Novos topchef Lars Fruergaard Jørgensen til en høring i det amerikanske senat. Her bliver topchefen grillet af flere senatorer, heriblandt Bernie Sanders.
Lille dansk aktie er steget 2000 pct. - 'Selskabet er i god gænge'
Det ser ikke ud til, at Novo Nordisk-aktien indtil videre har reageret voldsomt på den første time af høringen, som foregik imens det danske marked stadig var åbent.
Novo Nordisk-aktien lukkede med en lille stigning på 0,6 pct. Den amerikanske notering af aktien er dog fortsat op, mens snakken fortætter. I skrivende stund stiger aktien 1,4 pct.
Mærsk sejlede forrest i det danske hovedindeks tirsdag. Selskabet har sat et pristillæg på fragt fra amerikanske havne på østkysten. Det sker, fordi der er en overhængende risiko for, at de ansatte på havnene snart indleder en strejke.
Samtidig er konflikten i Mellemøsten eskaleret efter Israel har angrebet Hizbollah i nabolandet Libanon.
Mærsk-aktien har tidligere reageret på udviklingen i Mellemøsten, fordi eskalering kan betyde længere udsigter til, at sejlads gennem Suezkanalen kan genoptages.
Det kan betyde, at fragtpriserne vil forblive høje, hvilket er godt for Mærsks indtjening.
Mærsk lukkede handlen med en stigning på 2,2 pct.
Generelt var tirsdag en svær dag for de danske aktier. C25-indekset faldt med 0,6 pct.
Læs også: Børshus ser lyst på amerikansk softwareaktie - tror den kan stige markant
Læs også: Saxo Bank om mulig vending: Disse 10 aktier kan stige


Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.


Trump ønsker kæmpe ændring


Derfor stiger Novo-aktien