Henter kommentarer

Novo-topchefens farvel stjal fokus: Sådan gik den danske børshandel fredag

Lars Fruergaard Jørgensen er snart fortid i Novo Nordisk.
Lars Fruergaard Jørgensen er snart fortid i Novo Nordisk. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Fredag landede der noget af en bombe – nemlig at topchefen i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, snart er fortid i det store medicinalselskab.

Aktien lagde ellers ud med at stige fredag, men endte med at lukke i et mindre fald på 1,8 pct.

Omvendt var der medvind til Zealand Pharma-aktien, der også nyder godt af hypen omkring fedmeaktier. Aktien lukkede 3,7 pct. højere. Også Pandora-aktien steg pænt med 3,6 pct.

Tilbage til Novo Nordisk, der var dagens store historie, kommer meldingen om topchefens exit som en overraskelse for alle de investorer og eksperter, Euroinvestor har talt med i kølvandet på børsmeddelelsen, der landede tidlig eftermiddag.

Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, sætter her ord på, hvad han tænker om, at Novo nu har sat gang i et lede efter en ny person i spidsen. 

Lars Hytting, investeringsstrateg i Artha Scope, kalder dagens nyhed for 'bomben fra Bagsværd'.

»Vi har været vant til, at Novo Nordisk bragede afsted, og at alt hvad Novo rørte ved, blev til guld. Det blev det også, da man stod med Wegovy – et vidundermiddel, men man havde ikke styr på kapaciteten,« forklarer Lars Hytting, der i denne artikel sætter ord på Novos hårde år og nævner et navn, der måske kunne blive den nye topfigur for selskabet.

Novo-investoren Claus Johansen er også overrasket over dagens melding, men han hæfter sig ved, at en ny topchef kan være med til at give medvind til selskabet.

»Det skaber usikkerhed på den korte bane, men potentielle muligheder, når der kommer friske øjne på. Så der kommer måske til at blive taget nye og potentielt bedre beslutninger, der kan skabe øget momentum i forretningen. Men indtil da er det usikkerhed, der præger,« siger han.

Bliv klogere på, hvordan han ser på aktien lige nu her.

De fem bedste C25-aktier i dag:

Ambu +3,8 pct.

Zealand Pharma +3,7 pct.

Pandora +3,6 pct.

Demant +2,6 pct.

Genmab +2 pct.

De fem dårligste C25-aktier i dag:

Rockwool -1,9 pct.

Novo Nordisk -1,8 pct.

Vestas -1,7 pct.

GN Store Nord -1,2 pct.

Danske Bank -0,2 pct.