Novonesis investerer i indisk fabrik - aktien sendes op


Aktien i Novonesis bliver sendt op onsdag morgen.
En halv times tid inde i handelsdagen stiger aktien med 2,3 pct.
Det sker efter, at Novonesis har meddelt, at selskabet investerer 600 mio. euro i udvidelse af deres fabrik i Maharashtra, Indien.
Haider Anjum, der er senioranalytiker hos Jyske Banks umiddelbare vurdering er, at Novonesis med investeringen sender et markant signal om tro på fremtiden.
»Det er ikke blot endnu et fabriksbyggeri, men et tegn på, at selskabet forventer, at efterspørgslen efter biologiske løsninger fortsætter med at vokse i de kommende mange år,« tilføjer han i en kommentar onsdag morgen.
Siden nytår er Novonesis-aktien steget med over 13 pct.