Henter kommentarer

Novozymes' vækst overrasker


Novozymes vokser hurtigere end forventet af analytikerne.

Det fremgår af regnskabet fra enzymproducenten, der er landet onsdag morgen.

Deres organiske for første kvartal lander på 5 pct., hvilket er en del mere end analytikernes konsensus estimat på 2,27 pct. ifølge tal fra Bloomberg.

Læs også: Storbank advarer: Særlig trend har drevet markedet – og det kan være et dårligt tegn

EBIT-margin lander på 24,5 pct., hvilket er over analytikernes forventninger på 24,1 pct. ifølge tal fra Bloomberg.

Omsætningen for første kvartal er 4,6 mia. kr. Her havde analytikerne forventet en omsætning på 4,5 mia. kr.

Væksten var især stor indenfor bioenergi, hvor Novozymes oplevede 'stor efterspørgsel på tværs af geografi'.

Læs også: Skandaleramt bank-aktie kløvet midt over

I regnskabet lyder det fra administrerende direktør, Ester Baiget:

»Efter en stærk afslutning på første kvartal til dels støttet af timingen af nogle ordrer har vi leveret solide 5 pct. i organisk vækst, hvilket er godt indenfor årets forventninger på 4-7 pct.«

»Vi fortsætter med at eksekvere i overensstemmelse med vores strategi og med den nylige investor accept af vores fusion med Chr. Hansen arbejder vi nu flittigt mod at opnå den regulatoriske accept og få lukket fusionen med Chr. Hansen.«

Novozymes fastholder deres forventninger til 2023. Her forventer de en organisk vækst mellem 4 og 7 pct. samt en EBIT-margin mellem 25-26 pct.

Læs også: Snart lægges verdens billigste boliglån i graven

Læs også: Nordnet om tech-gigant: De har holdt sig på toppen i årtier