Henter kommentarer

Nu er han over 100 mia. værd

Her ses Carlos Slim
Her ses Carlos Slim Foto: Sáshenka Gutiérrez/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

679 mia. kr. Så meget er Carlos Slims formue nu oppe på.

Det er resultatet af et hæsblæsende investeringsår for den mexicanske telekommunikationsmogul, der især har nydt godt af udviklingen i den mexicanske peso.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor er artiklen på B.T.

Hans formue har for første gang overskredet den imponerende grænse på 100 milliarder dollar – svarende til 679 mia. kr., skriver Bloomberg News.

Den 83-årig milliardærs formue er vokset med omkring 27 milliarder dollar i 2023. På én dag voksede formuen med hele 3 milliarder dollar. 

Læs også: 

Stigningen i hans formue har cementeret Slims status som den rigeste person i Latinamerika, ifølge Bloomberg Billionaires Index.

Slim er over tid ikke desto mindre faldet tilbage på listen over verdens rigeste. Han er nu nummer 11, efter en lang række teknologiiværksættere har indtaget de øverste pladser. I toppen finder man Tesla-medstifteren Elon Musk, hvis formue er på 231 mia. dollar. Den næstrigeste er Bernard Arnault, der står i spidsen for luksusmastodonten LVMH. Hans formue er på 181 mia. dollar.

På tredjepladsen finder man Amazon-stifteren Jeff Bezos, der har en formue på 172 mia. dollar.

Størstedelen af Slims formue på 101,5 mia. dollar stammer fra hans flagskibsselskab, America Movil SAB. 

Det er et telekomselskab, der blandt andet har gjort sig bemærket, fordi det genererer næsten 40 pct. af sin indtægt i mexicanske pesos og nyder godt af sin europæiske tilstedeværelse, navnligt i Østrig. 

Slims andre forretninger – herunder konglomeratet Grupo Carso SAB – har også set en imponerende vækst, bemærker finansmediet. Aktierne i Grupo Carso er eksempelvis steget 109 pct. i år og er nu den aktie, der har gjort det bedst i Mexicos vigtigste aktieindeks.