Fra i dag kan investorer, der gør brug af Danmarks største handelsplatform Nordnet, købe aktier på børsen i Madrid.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordnet torsdag morgen.
Som introtilbud er der kurtagefri handel på den spanske børs en uge fra i dag.
»Vi ser stadig en stødt stigende interesse for europæiske aktier blandt de danske investorer. Med dagens lancering tilbyder vi nu digital handel på alle de store europæiske børser,« lyder det fra Tine Vestergren Uldal, der er landechef i Nordnet Danmark.
»Med introduktionen af det spanske marked får investorerne mulighed for at sprede sin risiko endnu bredere i kendte selskaber som Inditex, Banco Santander og IAG,« tilføjer hun.
Dermed fortsætter Nordnet med at udvide antallet af markeder, man som kunde hos dem kan handle på. I 2025 har Nordnet allerede lanceret otte nye markeder på sin platform i form af Frankrig, Belgien, Holland, Portugal, Irland, Italien, Schweiz og Østrig.
Nordnet er Danmarks største handelsplatform med over 500.000 danske kunder.

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner

Cheføkonom: Hvad betyder det for aktier og renter, hvis Trump får magten i Fed?