Henter kommentarer

Nvidias rival sætter pris på en aktie ved kommende børsnotering

Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Chipdesigneren Arm har sat prisen på en aktie i selskabet på mellem 47 og 51 dollar.

Det fremgår af et dokument, som selskabet har indsendt til New York Stock Exchange, skriver erhvervsmediet CNBC. 

Det er kun 9,4 pct. af selskabets aktier, der forventes at blive solgt på børsen i New York til en værdi på 4,87 mia. dollar, mens Softbank vil beholde ejerskab over de resterende 90,6 pct.

Den samlede værdi af Arm vil dermed lande på 52 mia. dollar. 

Læs også: Jyske Bank om C25-konkurrenter: Vi foretrækker den ene frem for den anden

Arm er en chipdesigner ligesom populære Nvidia, der designer mikrochip, som andre selskaber producerer.

De holder til i Storbritannien, men er lige nu ejet af japanske Softbank.

CNBC har tidligere kaldt selskabet for »en af de vigtigste chipselskaber«, fordi Arm sælger sine designs til næsten alle chipproducenter. Alene i 2023 estimeres det, at der er blevet lavet 30 mia. chips med Arms teknologi.

Læs også: Børsaktivist vil købe stort op i danske aktier

Softbank købte Arm tilbage i 2016 for 32 mia. dollar, og siden har Softbank forsøgt at sælge Arm til konkurrenten Nvidia. Den manøvre spændte konkurrencemyndigheder imidlertid ben for.

Der går forlydender om, at Nvidia har tænkt sig at investere i Arm ved børsnoteringen.

Læs også: Nordnet om store ændringer i C25-selskab: Investorerne vil næppe se det som et dårligt signal 

Læs også: Storbank advarer mod selvtilfredse investorer i USA