USA’s præsident, Donald Trump, har nomineret Kevin Warsh til stillingen som amerikansk centralbankchef. Godkendelsesprocessen er begyndt, og det startede med en høring i Senatets bankudvalg. 

Godkendelsesprocessen bliver besværlig for Warsh, selvom han egentligt nyder stor respekt blandt de republikanske senatorer og ville være et oplagt valg for mange republikanske præsidenter.

Den konkrete udfordring for Warsh er, at selvom den republikanske senator, Thom Tillis, bakker op om valget af Warsh, så kan han af principielle årsager ikke stemme for en godkendelse. Årsagen er det amerikanske justitsministeriums stævning af Jerome Powell og centralbanken. Så snart den stævning er løst, det vil sige enten færdigbehandlet i retssystemet eller trukket, kan Tillis stemme for. 

Mit hovedscenarie er, at Warsh er godkendt inden sommerferien. Det handler altså mere om ”hvornår”, end om hvorvidt han bliver godkendt eller ej. 

Læs også: Carlsberg omsætter for en smule mere end ventet

I løbet af høringen blev vi også klogere på, hvad Warsh mener om den amerikanske centralbanks tilgang til pengepolitikken. Egentligt vidste vi det godt i forvejen, for Warsh har løbende udtalt sig som pengepolitik forud for sin nominering, men om ikke andet genbekræftede han sine synspunkter. 

Det er vigtigt at huske på, at Warsh, ligesom det er tilfældet for Powell p.t., ikke bliver en rentediktator, men kun kan foretage ændringer, hvis det lykkes ham at overbevise et flertal i den bestemmende rentekomité.

Udgangspunktet for Warsh er, at han mener, at den amerikanske centralbank spiller en for aktiv rolle i både økonomien og finansmarkederne. Han mener, at centralbanken skal være mere forsigtig og mere konservativ. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at han er af den overbevisning, at den amerikanske centralbank bør reformeres, så der kommunikeres langt mindre. 

Warsh vil gerne have færre taler, færre pressemøder, reducere mængden af økonomiske prognoser og fjerne det såkaldte ”dot plot” der illustrerer, hvad de individuelle komitémedlemmers hovedscenarie er for rentepolitikken de kommende år.

Læs også: DSV klarer det bedre end ventet - sætter ord på situationen i Mellemøsten

Det er et relativt stort opgør med, hvordan de fleste centralbanker og akademikere tænker om pengepolitikken, hvor der i høj grad bliver lagt vægt på, hvordan kommunikation kan påvirke forventningsdannelsen og dermed gøre rentepolitikken mere potent. 

Warsh argumenterer blandt andet for, at den amerikanske centralbank påvirker den frie prisdannelse for meget, hvilket forstyrrer markedskræfterne.

Som sagt er det ikke givet, at Warsh lykkes med sine reformer. Dertil minder (for) mange komitémedlemmer nok om Powell i forhold til tilgangen til pengepolitik. Hvis han alligevel lykkes med det, kan det medvirke til større markedsvolatilitet både på aktie- og obligationsmarkederne.

Investorerne har vænnet sig til, at den amerikanske centralbank kommunikerer mere hyppigt, hvis der er svaghedstegn i de økonomiske nøgletal, eller der er større markedsuro. Det er sket før, at den amerikanske centralbank har understøttet markedet, enten i form af at styre forventningerne til antallet af rentenedsættelser eller ved tilføre det finansielle system mere likviditet, når der har været markedsstress.

Læs også: Han har solgt alle sine Novo Nordisk-aktier: Her satser han nu

Modsat hvad vi har vænnet os til under Powell og hans forgængere, skal man ikke forvente, at den amerikanske centralbank under Warsh i samme grad går ud og understøtter finansmarkederne. Uklarheden over, hvorvidt en given situation er nok til, at centralbanken rent faktisk vil agere, vil altså i sig selv bidrage til højere volatilitet i denne situation. 

Warsh ville argumentere for, at det ikke er centralbankens opgave at understøtte aktiemarkeder under korrektioner, men udfordringen er, at aktiekorrektionen i sig selv kan udløse negative effekter på realøkonomien via tab af formue.

Det er ikke givet, at Warsh vil leve op til sine ord. For det første er der forholdsvis tætte bånd til Trump, og vi ved, at Trump ikke er glad for faldende aktiekurser. Det kan lægge et politisk pres på Warsh til at gribe ind med kommunikation og understøttelse. Bare se Trumps løbende kritik og trusler om fyringer af Powell, fordi Powell ikke har villet sætte renten tilstrækkeligt langt ned. 

For det andet er det noget andet at tale om, hvordan man vil agere i en svær situation, og hvordan man rent faktisk ender med at agere, når situationen opstår. De fleste centralbankchefers eftermæle bliver defineret ved, hvordan de agerer i urolige perioder.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital Partners. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.

Læs også: Økonom reagerer på nye tal fra Carlsberg: Udramatisk kvartal

Læs også: Ringkjøbing Landbobank klarer sig bedre end ventet - vil købe aktier tilbage for 400 mio. kr.

Millionærklubben

Intentionerne fejler sikkert ikke noget, og viljen er der garanteret også, når virksomheder bliver stiftet. Alligevel kan meget gå galt undervejs. Men hvad får nogle til at blive stærke, gode og succesrige, mens andre aldrig får luft under vingerne og måske ligefrem afgår ved døden? Dét debatterer Millionærklubben tirsdag sammen med Mogens Vinther Møller, der netop nu er bogaktuel med bogen: “Succes og overlevelse i danske virksomheder”. I studiet sætter Lau Svenssen desuden fokus på dagens marked og aktuelle nyheder. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Verden ifølge finansverdenens tre tenorer
Holdningerne er til at tage og føle på, og analyserne skarpere end skarpe. Millionærklubben byder indenfor til en aften, hvor hele verden er til debat, og der er nok at tale om, for intet er som før. Supermagter, verdensmænd og menige borgere synes snart at være uenige om det meste, så hvad skal det hele ende med? Hvor bevæger verden sig hen, hvilke implikationer får det for global og national økonomi, og hvor går man i det hele taget hen som investor, hvis man vil være nogenlunde sikker på et bare rimeligt porteføljeafkast?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på til Millionærklubben Eksklusiv onsdag den 27. maj, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Henrik Drusebjerg, investor og iværksætter
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer