Den danske vindmølleproducent Vestas fortsætter mandag sin deroute på børsen.

Vestas-aktien falder godt 5,9 pct.

Dermed er aktien faldet 39 pct. i løbet af de tre måneder.

Vestas er ligesom en række andre vindmølleproducenter udfordret på flere forskellige fronter, har Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen tidligere udtalt mandag.

»De står i det, jeg stadig godt tør at betegne som den perfekte storm. I en periode nu har de haft utroligt vanskeligt ved at planlægge deres produktion. De planer, der har ligget, er blevet ramt af, at komponenterne ikke er kommet frem til tiden, og at alting har været dyrere,« udtalte han til Marketwire. Det kan du læse mere om her.