Ny kvinde kan kalde sig for verdens rigeste


Amerikanske Alice Walton kan nu kalde sig for verdens rigeste kvinde.
Det fremgår af Bloomberg Billionaires Index, ifølge Børsen.
Alice Walton er datter af Sam Walton, der grundlagde USA’s største supermarkedskæde Walmart.
Hendes formue er steget til hele 782 mia. kr., efter Walmart-aktien den seneste tid er sprunget op.
Dermed skubber Alice Walton den franske L’Oréal-arving Françoise Bettencourt Meyers af pinden som verdens rigeste kvinde.
Det seneste år er Walmart-aktien blevet fordoblet og handler nu til en kurs på 96,34 dollar.