Henter kommentarer

Ny lavpris-iPhone rygtes på trapperne

Foto: FRANCK ROBICHON
Vis mere

Den amerikanske teknologigigant Apple kan allerede sende sin nye lavpris-smartphone på markedet i marts i år.

Det fortæller kilder med kendskab til sagen, ifølge Bloomberg.

Telefonen, der måske får navnet iPhone SE 2, bliver Apples anden lavpristelefon. Den første var iPhone SE, der blev lanceret i 2016.

Telefonen ventes at komme til at ligne en iPhone 8 fra 2017 og få en 4,7 tommers skærm. På bagsiden skulle den have et enkelt kamera.

Den ventes at få en fysisk Hjem-knap med Touch ID. Brugerne skal ikke skal forvente, at ansigtsgenkendelsesfunktionen følger med.

Der er blevet spekuleret i, at prisen ligger omkring 2700 kroner ligesom forgængeren.

Apple er verdens tredjestørste mobilproducent. Sydkoreanske Samsung indtager førstepladsen, mens kinesiske Huawei sidder på andenpladsen, ifølge Android Authority.

Håbet er angiveligt, at den nye lavpris-telefon kan styrke Apples iPhone-salg i 2020, og ruste selskabet i kampen mod Android-rivaler i prisbevidste markeder, såsom Indien.

Telefonen ventes at komme i produktion i februar.

Læs også: Jefferies fremhæver to danske aktier som interessante i 2020

Læs også: Aktionærdirektør: Kig efter oversete danske aktier