Den amerikanske præsident, Joe Biden, erklærede søndag aften i tv-programmet 60 Minutes coronapandemien for ovre i USA, og det har ramt hårdt i et særligt hjørne af aktiemarkedet.
Vaccineaktierne dropper nemlig tungt.
Læs også: Chefstrateg: Sådan skal du investere nu
- Pandemien er ovre. Vi har stadig problemer med covid-19. Vi udfører stadig en masse arbejde i den forbindelse, men pandemien er ovre, sagde Joe Biden.
Meldingen betød, at vaccineproducenten Moderna røg til bunds i S&P 500 med et minus på 7,1 pct., mens konkurrenten Novavax uden for hovedindekset tabte 6,5 pct. Pfizer, det store medicinalselskab, kunne nøjes med et minus på 1,3 pct., mens Pfizers tyske partner, Biontech, så sin amerikanske notering sænket med 8,6 pct.
Læs også: Cheføkonom: Renterne vil stige 'flere' gange endnu
Læs også: Nordnet: Lavpunkt vil blive gentestet - men frygt ikke
.\˙ MarketWire