Ny prognose fra Goldman Sachs: Disse råvarer kommer til at stige


Goldman Sachs er ude med en ny råvareprognose.
I den vurderer finanskæmpen, at krigen i Iran styrker temaer som fokus på energisikkerhed, infrastruktur til kunstig intelligens, elektrificering og højere forsvarsudgifter, skriver CNBC.
Det vil i sidste ende øge efterspørgslen på industrimetaller som kobber, lithium og aluminium.
Banken forventer, at efterspørgslen på kobber vil overstige det, som minerne kan producere, fordi investeringer i elnet, vedvarende energi, elbiler, forsvar og datacentre accelererer, ifølge mediet.
Banken har for nylig løftet sin kobberprognose for udgangen af 2026 på London Metal Exchange til 13.735 dollar pr. ton.
På trods af opturen siden 2022 er der stadigvæk mere at hente i guld, mener banken, der holder fast i sin prognose på 4.900 dollar pr. ounce inden udgangen af 2026.
Læs også: Kryptohandel forgylder Donald Trump med milliarder
Læs også: Disse C25-aktier har klaret sig bedst og værst i 2026