AMC Entertainment, der tilbage i 2021 blev kendt som en af de to mest ombejlede meme-aktier, som private investorer handlede op, da store hedgefonde havde satset på kursfald, er i disse dage igen i vælten.

Nu for det positive, da biograf-aktien er braget op, fordi investorerne øjner indtægtsfremgang efter biografpremieren af den nye Top Gun-film, Maverick, som satte rekord for den lange Memorial Day-weekend med et billetsalg over de fire dage på 156 mio. dollar. Det var 3 mio. dollar mere end den forrige rekord sat af "Pirates of the Caribbeans: At World's End" i dens tilsvarende debut i 2007.

»En solid 156 mio. dollar-debut til "Top Gun: Maverick" genskaber tilliden til biografer og støtter en optimistisk prognose om et billetsalg i USA i 2022 på 7,7 mia. dollar,« lyder kommentaren fra Bloomberg Intelligence.

»Spørgsmålet er om hjemlige billetindtægter nogensinde vil vende tilbage til de 11 mia. dollar fra før pandemien,« hedder det dog.

AMC Entertainment faldt tirsdag 0,6 pct., mens den er steget 1,6 pct. i eftermarkedet.

I sidste uge vandt den samlet set 20,0 pct., selv om den startede med et fald på knap 14 pct. de første to handelsdage.

Biografkædens aktier trods fremgangen den seneste uges tid stadig faldet med knap 45 pct. siden årsskiftet.

Læs også: Carlsberg anklager Heineken for konkurrencesnyd

Læs også: Rygterne svirrer: Olie-alliance overvejer at straffe Putin og Rusland

.\˙ MarketWire