Henter kommentarer

Ny udvikling på boligmarkedet: Udbuddet falder


I december faldt antallet af til salg-skilte på det danske boligmarked.

Det viser nye tal fra Boligsidens udbudsstatistik.

Ved udgangen af december var 46.228 ejerboliger til salg. Det er fal på 3,1 pct. sammenlignet med måneden før.

Det er første gang siden juli, at de månedlige tal viser et fald.

Faldet skyldes dog noget så harmløst som julehygge. Det vurderer chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

”Danskerne elsker at julehygge, og det er den primære forklaring på det faldende udbud. I december vil vi nemlig hellere gå til julefrokoster og familiesammenkomster end til fremvisninger og åbent hus arrangementer. Det ved sælgerne godt, og derfor sættes der ikke nær så mange boliger til salg sidst på året, hvilket får udbuddet til at falde,” skriver Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.

Udover travlhed foråsaget af hyggelige arrangementer, medfører juletiden også nogle helt lavpraktiske udfordringer i boligerne, som kan få potentielle sælgere til at holde igen.

”Samtidigt er mange sælgere opmærksom på, at boligen kan se rodet ud, hvis den er fyldt med børnenes hjemmeklippede julepynt, grantræ og overnattende familiemedlemmer, og derfor er det helt naturligt, at mange venter med at kontakte en ejendomsmægler til de er kommet godt i gang med det nye år,” skriver Lise Nytoft Bergmann.

Læs også: Amerikansk jobtal slår forventningerne

Læs også: Voldsom stigning i fragtraterne – Mærsk-aktien i hopla