Henter kommentarer

Nye anbefalinger og kursmål rammer Danmark: Få overblikket her


Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.

Informationerne er hentet fra Ritzau Finans og datatjenesten Bloomberg. Ændringerne er fra både danske og internationale finanshuse.

Bavarian Nordic

Biotekselskabet Bavarian Nordic får hævet sit kursmål til 325 kr. fra 270 kr. hos analysehuset Jefferies.

Kursmålet fastholdes på "køb" fremgår det.

Selskabet fremlagde torsdag regnskab for første kvartal med vækst på toplinjen, men negative resultater målt på driften og bundlinjen, da omkostningerne er steget betydeligt.

Aktien dumpede til bunds i C25 med et fald på 3,7 pct. til 265 kr.

Demant

Amerikanske Goldman Sachs har løftet sit kursmål for aktien i Demant til 215 kr. fra 203 kr.

Samtidig gentages den negative anbefaling "sælg".

Demant-aktien faldt med 1,1 pct. til 316,50 kr.

Det nye kursmål fra Goldman Sachs er dermed 32,1 pct. under den aktuelle kurs.

Maersk Drilling

Maersk Drilling får hævet sin aktieanbefaling til "køb" fra "hold" hos analysehuset Pareto.

Samtidig hæves kursmålet for aktien til 290 kr. fra 270 kr., fremgår det.

Borerigselskabet oplyste torsdag om salg af jack up-riggen Maersk Inspirer, der siden 2007 har fungeret som kombineret bore- og produktionsfacilitet for det danske selskab. Køber er Havila Sirius, der betaler 373 mio. dollar - svarende til godt 2274 mio. kr. - for riggen, der kan bore ned til 30.000 fod i vanskelige miljøer.

Svenske SEB løfter ligeledes sin anbefaling af aktien i borerigselskabet Maersk Drilling til "hold" fra "sælg".

Samtidig løftes kursmålet til 280 kr. fra 240 kr.

Mærsk Drilling får til sidst hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos Danske Bank.

Samtidig løftes kursmålet for aktien til 295 kr., fra 270 kr.

Drilling-aktien steg torsdag 3,6 pct. til 254.80 kr.

Matas

Aktien i detailkoncernen Matas får kursmålet hævet til 150 kr. fra 125 kr. af svenske SEB.

Anbefalingen fastholdes på "køb".

Matas fremlagde torsdag morgen regnskab for første kvartal, og rapporterede om bedre onlinesalg og høj efterspørgsel, som betyder, at selskabet kom bedre ud af fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2020/21 sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen voksede til 971 mio. kr. i perioden januar til marts 2021 fra 817 mio. kr. samme periode året før.

Danske Markets løfter sit kursmål for aktien i Matas til 132 kr. fra 110 kr. efter torsdagens årsregnskab for 2020/21.

Samtidig gentages den positive anbefaling "køb".

Indtil nu er aktien steget med små 30 pct. i år.

Aktien reagerede torsdag med et plus på 0,3 pct. til 110,70 kr.

DSV

Logistikkoncernen DSV får løftet sin anbefaling til "neutral" fra "underperform" hos det franske finanshus Exane. Det fremgår af PLX.AI.

Kursmålet er sat til 1330 kr.

Logistikaktien stiger fredag morgen 0,2 pct. til 1475 kr.

Læs også: Opjustering i dansk aktie

Læs også: BioPorto-aktien halveret på få måneder