Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier. Informationerne er hentet fra Ritzau Finans og datatjenesten Bloomberg. Ændringerne er fra både danske og internationale finanshuse.

Demant

Demant har fået løftet kursmålet til 290 kr. fra 264 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier, der samtidig gentager sin anbefaling til "køb".

Det nye kursmål indikerer et positivt potentiale på 10,5 pct. i forhold til Demant-aktiens lukkekurs tirsdag,

Demant har samtidig fået kursmålet hævet til 295 kr. fra 255 kr. af Nordea.

Demant har endnu en gang fået løftet sit kursmål af Bank of America, der hæver kursmålet til 184 kr. fra 116 kr. og gentager sin anbefaling til "underperform".

Svenske SEB løfter sin anbefaling af Demant til "køb" fra "hold" efter selskabets årsregnskab for 2020 tirsdag morgen. SEB løfter samtidig sit kursmål til 295 kr. fra 220 kr.

Onsdag morgen har aktien altså fået noget mere luft under vingerne i kølvandet af tirsdagens regnskab, der blandt andet bød på stærke forventninger til 2021.

Det er med til at sende aktien op med 3,58 pct. til 272 kr.

Ifølge data fra Bloomberg har ti analytikere en salgsanbefaling på Demant-aktien, mens ni anbefaler "køb" og seks har den neutrale holdanbefaling.

Boozt

Investeringsbanken Carnegie har løftet sit kursmål for tøjkæden Boozt til svenske 225 kr. fra 215 svenske kr.

Ændringen svarer med onsdagens valutakurser til et løft til 165,29 kr. fra 158,51 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".

Boozt viste med sit årsregnskab for 2020 tirsdag morgen massiv fremgang i løbet af sidste år, og prognosen for 2021 afspejler også forventninger om fortsat stor vækst.

Læs også: Finanshus løfter Boozt-kursmål

Læs også: Svensk storbank hæver Demant-anbefaling

/ritzau/FINANS