Henter kommentarer

Nye anbefalinger rammer danske aktier - få overblikket her


Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.

Bavarian Nordic

Bavarian Nordics kursmål er løftet til 380 kr. fra 340 kr. af finanshuset Needham.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Finanshuset gentager den positive anbefaling "køb".

Bavarian Nordic har derudover fået løftet sit kursmål til 500 kr. fra 420 kr. af Danske Bank, og til 432 kr. fra 411 kr. af Nordea.

Det skriver PLX.AI, der pointerer, at den positive anbefaling "køb" gentages.

Bavarian-aktien steg onsdag 5,8 pct. til 326,90 kr. oven på et positivt fase 2-studie af sin vaccine mod RS-virus.

Carlsberg

Carlsberg får skåret både kursmål og anbefaling hos storbanken JPMorgan.

Kursmålet for bryggerikoncernens aktie sættes ned til 1200 kr. fra 1340 kr., og det rækker nu kun til anbefalingen "neutral" mod tidligere "overvægt".

Det fremgår af Bloomberg News.

Onsdag steg Carlsbergs aktie med 1,0 pct. til 1110 kr. I år er aktien steget 13,8 pct.

Nilfisk

Nilfisk får løftet sit kursmål til 250 kr. fra 230 kr. af Danske Bank.

Anbefalingen lyder fortsat på "hold", skriver PLX.AI.

Det sker på dagen, hvor Nilfisk har offentliggjort sit regnskab for andet kvartal, der bekræfter de foreløbige tal, som selskabet præsenterede 13. juli.

Her har øget efterspørgsel og omsætning vendt sidste års røde tal til plus for Nilfisk, der tjener sine penge på rengøringsmaskiner til både det professionelle segment og forbrugersegmentet.

Den organiske vækst lød på 38,5 pct. i kvartalet mod minus 24,9 pct. i samme periode sidste år.

Kursmålet for Nilfisk er også blevet sat op med 25 pct. til 300 kr. fra førhen 240 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af analytiker Casper Blom. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på knap 21 pct. i forhold til lukkekursen onsdag i 248 kr.

ABG Sundal Collier har haft en købsanbefaling af aktien i Nilfisk siden juni 2019, da kursen på aktien lå i 175,60 kr.

Aktien i Nilfisk stiger 6,5 pct. til 248 kr. onsdag.

Unibrew

Unibrew får løftet kursmålet hos JPMorgan til 800 kr. fra tidligere 750 kr.

Anbefalingen er uændret "neutral".

Det fremgår af Bloomberg News.

Unibrews aktie steg onsdag 1,6 pct. til 826,40 kr.

Novozymes

Novozymes har fået løftet sit kursmål til 510 kr. fra 480 kr. af finanshuset Barclays.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen er fortsat "overvægt".

Aktien faldt onsdag 1,10 pct. til 503,20 kr.

Lundbeck

Lundbecks kursmål er skåret til 235 kr. fra 255 kr. af britiske Barclays.

Det viser data fra Bloomberg News.

Finanshuset gentager ved samme lejlighed den positive anbefaling "overvægt".

Lundbeck steg onsdag 1,2 pct. til 188,35 kr.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: SAS regner ikke med at skulle bede staten om mere hjælp

Læs også: Lau Svenssen: Vestlandene udfordres efter sammenbruddet i Afghanistan

/ritzau/FINANS