Nye data fra Novo Nordisk: Semaglutid virker på børn under 12 år


Nye data fra Novo Nordisks STEP Young fase 3-forsøg viser, at børn i alderen 6-12 år opnår vægttab målt på BMI ved at få semaglutid en gang ugentligt.
Det skriver det danske medicinalselskab i en fondsbørsmeddelelse mandag middag.
Af resultaterne fremgår det, at 40,4 pct. af de børn, der blev behandlet med semaglutid, ikke længere var klassificeret som være svær overvægtige eller fede efter 68 uger.
Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks guldæg Ozempic og Wegovy. Midlet virker som det naturlige mæthedshormon GLP-1.
Novo Nordisk-aktien falder med 0,1 pct. til kurs 298,5 kr. ved mandag middag.