Efter at resultaterne i et abstract i går blev offentliggjort ved en fejl, har den danske biotek-virksomhed Zealand Pharma netop offentliggjort nye tal fra et Fase-2 forsøg på midlet Survodutide sammen med partneren Boehringer Engelheim.

Forsøget har målt det potentielle lægemiddels effekt mod sygdommen (MASH) som populært sagt går under navnet fedtlever eller steatotisk leversygdom. 

Surovdutide viser således at 52,3 pct. af testpersonerne med leverfibrose (arvvæv i leveren, som ofte opstår i forbindelse med MASH) på tværs af de tre stadier oplevede forbedringer under brug af midlet. 

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Vestas-aktien nu

64,5 pct. af de voksne patienter med de to værste grader af leverfibrose (stadie 1 og 2) opnåede en forbedring i graden af leverfibrose uden at deres MASH blev forværret. 

På baggrund af de gode data, vil midlet nu blive sendt til fase-3 forsøg. 

»Resultaterne forstærker dets (survodutide, red.) potentiale som en førsteklasses MASH-behandling og kan, med igangværende forsøg inden for fedme, føre til klinisk meningsfulde fordele på tværs af det kardiovaskulære, renale og metaboliske spektrum,« skriver Zealand Pharma i meddelelsen. 

Efter offentliggørelsen af dataene har Zealand Pharma-aktien rettet sig en smule, så den nu falder med 0,7 pct. for dagen. 

Det seneste år er Zealand Pharma-aktien steget med 157 pct.