
De nye boligskatteregler herhjemme, der træder i kraft i 2024, rammer ejere af huse og lejligheder meget forskelligt.
For husejerne er der nemlig udsigt til lavere skattebetaling, mens ejerne af lejligheder i særligt de store byer kan se frem til en noget større regning.
Ifølge beregninger fra ejendomsmæglerkæden Home vil et "typisk hus" i København med de nye regler komme til at koste omkring 18.800 kr. mindre om året i skat - ejendomsværdiskat og grundskyld - i Aarhus er besparelsen 5600 kr., i Odense er den 4600 kr., og i Aalborg vil den være 4300 kr.
Omvendt ser det ud for lejligheder omkring de fire største byer i landet. Her vil man i København kunne se frem til en stigning i skatten på 6600 kr. om året for en typisk lejlighed, et løft på 5800 i Aarhus, på 6200 kr. i Odense og på 2300 kr. i Aalborg.
.\˙ MarketWire
