Nye tal afslører: Sådan brugte danskerne penge under coronaåret 2020

Coronapandemien vendte for alvor op og ned på danskernes hverdag, da statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts 2020 på et pressemøde stort set lukkede hele det danske samfund ned.

Nu kan tal fra Danmarks Statistik fortælle, hvordan coronakrisen påvirkede danskernes økonomi i løbet af 2020.

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i Nykredit Wealth Management, er der flere interessante betragtninger i de nye tal.

Først og fremmest påvirkede restriktionerne forbruget hos danskerne i en negativ retning. Det var ventet, men faldet var »forbløffende lavt,« skriver hun i en kommentar.

Det samlede årsforbrug for en gennemsnitshusstand faldt alene i faste priser med 4.700 kr. til 313.400 kr.

En del af forklaringen på at forbruget ikke faldet mere, kan blandt andet skyldes udbetalingen af den første del af de indefrosne feriepenge, der blev frigivet i efteråret 2020.

Danskerne brugte 47 pct. færre udgifter til offentlig transport sammenlignet med 2018.

»Det kan tilskrives de mange, der blev sendt hjem for at arbejde hjemmefra, samt at flere tog bilen i den usikre periode, hvor man ikke var helt tryg ved at sidde tæt sammen i bus eller tog,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.

Derudover brugte danske også færre penge på restauranter og fritid. Den post faldt med 12 pct. for en gennemsnitshusstand.

»Til gengæld brugte vi mange af de sparede penge på møbler og boligudstyr, hvilket nok er en logisk forlængelse af at være tvunget til at bruge mange ekstra timer i hjemmet, og dermed have god tid til at få ideer til boligforbedringer,« skriver hun.

I stort set hele landet brugte danskerne færre penge i 2020 sammenlignet med 2018. Dog ikke midtjyderne, der som de eneste skruede forbruget i vejret med hele 41.600 kr. for en gennemsnitshusstand.

»Stigningen skyldes især posten »Køb af køretøjer«, så der var åbenbart ekstra mange i Midtjylland, der blev inspireret under corona til at købe ny bil.« konkluderer Camilla Schjølin Poulsen.

Det var dog fortsat i Region Hovedstaden, at forbruget var højst. Det lød på 35.700 kr. for en gennemsnitshusstand i faste priser.

»På 2. og 3.-pladsen følger Region Sjælland og Region Midtjylland med hhv. 322.400 kr. og 316.000 kr.«

I øjeblikket er der problemer med flaskehalse i produktionen, der blandt andet skyldes en større efterspørgsel på varer. Samtidig er der sket et fald på serviceydelse. Ifølge privatøkonomen startede tendensen allerede tilbage i 2020.

»I Region Hovedstaden faldt forbruget i 2020 for eksempel med 12.000 kr. i faste priser på fritid og restaurant, og pengene er i stor grad gået til at købe computere, fjernsyn, mobiltelefoner med mere. Den samme trend er fortsat gennem 2021 og har skabt et efterspørgselsboom på varer, som er udløst af, at vi danskere som helhed har haft flere penge på lommen, nu hvor vi har brugt mindre på serviceydelser, som eksempelvis restauranter, oplevelser og overnatninger. Der er derfor meget der tyder på, at de trends vi så i danskerne forbrugsmønstre i 2020, er fortsat ind i 2021.«

2022 vil sandsynligvis blive et andet forbrugsår for danskerne, end 2020 var, forudser Camilla Schjølin Poulsen.

»Dels ligner det, at vi ikke bliver helt så hårdt ramt af restriktioner gennem året, og dels er mange danskere ramt af de stigende energipriser, hvilket kan få dem til at holde lidt tilbage på det øvrige forbrug.«

Læs også: Nordnet: Renter skyld i amerikansk nedtur

Læs også: Tennisstjerne og fruen har købt dansk coronaselskab