Henter kommentarer

Nye tal fra Europa: Så mange penge er der rejst på børsnoteringer i år


 
Hvad er Buffett Indicator’en? Det kan du få svaret på i videoen ovenfor.
Vis mere

Målt på værdi og antal fik markedet for børsnoteringer i Europa i årets første kvartal den bedste start på året siden år 2000.

Det afslørere en ny analyse fra konsulentkæmpen PWC.

»Vi så i første kvartal en imponerende start på 2021, og tallene for andet kvartal viser, at tendensen fortsætter, hvilket er positivt,« udtaler Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC i en pressemeddelelse, og fortsætter:

»Det vidner om, at der er en tro på markedet, som fortsat hovedsageligt er båret af optimisme i forhold til det igangværende COVID-19-vaccineprogram, forbedrede makroøkonomiske forhold, ligesom en rækker selskaber har ventet på det rette tidspunkt til deres børsnotering.«

I første kvartal 2021 blev der noteret 86 selskaber til en værdi på 22,6 mia. euro. Det er 2,3 mia. euro mere end i hele 2020, og 21,4 mia. euro mere end i første kvartal i 2020.

Derudover viser analysen, at værdien per børsnotering er faldet fra første kvartal til andet kvartal. I første kvartal af 2021 havde de seks største noteringer alle en værdi over 1 mia. euro, og rejste tilsammen 11,9 mia. euro. I andet kvartal er der blot to noteringer med en værdi over 1 mia. euro. Det drejer sig om britiske Allfunds Group plc og spanske Acciona Energia.

Tyskland og Holland overhaler London

I andet kvartal af 2021 har både Deutsche Börse og Euronext-Amsterdam opnået en højere værdi for børsnoteringer end London Stock Exchange, der længe har været førende børs i Europa målt på værdi.

I andet kvartal 2021 var der på Deutsche Börse 11 noteringer, der tilsammen rejste 4,368 mia. euro. På Euronext-Amsterdam blev der i andet kvartal rejst 3,530 mia. euro, fordelt på 6 noteringer. På London Stock Exchange blev der i andet kvartal af 2021 rejst 3,060 mia. euro fordelt på 20 noteringer.

Alle europæiske børser bliver dog slået af Nasdaq Stockholm, der i andet kvartal af 2021 har haft 33 noteringer, hvor der tilsammen er rejst 2,9 mia. euro.

Nasdaq Stockholm, med 33 børsnoteringer og en samlet børsnoteringsværdi på 2,9 mia. euro, er klart den mest aktive af børserne i Nasdaq Nordic, både målt på antal og værdi,« lyder det fra Torben Jensen i meddelelsen.

Fra fire til 12 noteringer på fondsbørsen

Herhjemme er Nasdaq Copenhagen gået fra fire noteringer i første kvartal til 12 noteringer i andet kvartal af året. Dermed er børsen den næstmest aktive målt på antal.

Nasdaq Copenhagen står derudover for 7 noteringer på First North i andet kvartal 2021 og 11 noteringer i første halvdel af 2021. Sidste år var der seks noteringer i andet halvår, hvilket også var tallet for første halvår i 2020 og 11 noteringer i hele 2020.

På hovedmarkedet har Nasdaq Copenhagen i første kvartal af 2021 haft tre noteringer, hvilket også udgør tallet for første halvår af 2021.

»Det er positivt, at der fortsat er gang i noteringsknappen på First North i København, hvor de 11 noteringer i første halvår allerede er en tangering af antallet for hele 2020. Samtidig er det positivt, at der også er aktivitet på hovedmarkedet,« udtaler Torben Jensen.

Læs også: Vild rekord: Virksomheder vælter ind på Wall Street

Læs også: Sjældent fænomen har ramt danske boligejere