Det danske rederi Hafnia, der er børsnoteret i Norge, har i andet kvartal af 2026 haft det bedste kvartal siden tredje kvartal af 2022.

Det skriver rederiet i sit regnskab for perioden, der er blevet offentliggjort fredag morgen.

Hafnia havde i andet kvartal et resultat på 277,8 mio. dollar.

Derudover skriver rederiet, at der er udbytte på 0,5003 dollar per aktie - svarende til 3,21 kr. - på vej til aktionærerne for andet kvartal.

Regnskabet er det sidste for nuværende topchef Mikael Skov, der stopper den 1. september efter 16 år på posten.

Nuværende underdirektør Søren Steenberg Jensen tager over som topchef.

Siden årsskiftet er Hafnia-aktien steget med knap 41 pct.