Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil helt sikkert hæve sin rente med mindst 0,75 pct.point på næste uges rentemøde, og samtidig er der udsigt til fortsatte tunge renteforhøjelser i de efterfølgende måneder.

Det skriver The Wall Street Journal efter tirsdagens inflationsrapport for august, hvor forbrugerpriserne ikke faldt så meget som ventet, og hvor kerneinflationen steg mere end spået.

Læs også: USA's største bank anbefaler at shorte C25-aktie

Artiklen er forfattet af Nick Timiraos, der af flere iagttagere betegnes som centralbankens "uofficielle talsperson", da han tidligere har skrevet artikler om Federal Reserves fremtidige beslutninger uden kildeangivelse. Og har haft ret.

Ifølge artiklen fra The Wall Street Journal var flere af medlemmerne af centralbankens chefgruppe begyndt at overveje, hvornår den kunne bremse op i sine pengepolitiske stramninger, men de seneste inflationstal gør det sværere, og de har "sandsynligvis knust enhver debat" om en mindre forhøjelse i næste uge.

Læs også: Drømmeaktie har givet astronomisk afkast

Tilbage i juni skrev Nick Timiraos efter en tilsvarende brandvarm inflationsrapport for maj, at centralbanken var åben for renteløft på 75 basispoint, selv om markedet forinden havde ventet 50 basispunkter, fordi Jerome Powell flere gange havde sagt, at netop 0,50 pct.point var "på bordet".

Dengang skrev investeringsbanken Goldman Sachs i en kommentar, at den anså The Wall Street Journals artikel som et "vink" fra Federal Reserves ledelse om, at det var den vej vinden blæste.

Læs også: 3 mulige aktieperler: 'Jeg synes, at aktien er alt for billig'

Læs også: Ser nye muligheder i techmastodont: ‘De begynder at gå samme vej som Apple’

.\˙ MarketWire