Går du rundt i dagligvarebutikkerne og håber på, at priserne snart falder, så bliver du formentlig skuffet.

For det ser ikke ud til, at der er nogen tegn på, at fødevarepriserne vil tage et dyk i den nærmeste fremtid.

Det udtaler privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer i en skriftlig kommentar på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

De tal viser, at blot to procent af virksomhederne i detailhandlen med fødevarer forventer at sænke deres priser i de kommende tre måneder.

Det er dermed sjette måned i streg, at tæt på ingen detailhandelsvirksomheder forventer lavere priser, lyder det.

»Der er ingen udsigt til, at danskerne får billigere fødevarer lige foreløbig. Tæt på ingen virksomheder forventer at sænke prisen de næste tre måneder, og står det til troende, så er der ikke noget at komme efter,« lyder det i kommentaren fra Brian Friis Helmer:

»Priserne på fødevarer faldt en anelse i efteråret og vinteren, men er siden vendt rundt, og er i dag næsten to procent højere end for et år siden. Det til trods for, at op imod halvdelen af virksomhederne i fødevarehandlen i en lang periode forventede at sænke priserne,« tilføjer han.

Den gode nyhed er dog samtidig, at der heller ikke er mange virksomheder, der forventer at hæve priserne i den kommende tid.

I fødevarehandlen forventer ni procent af virksomhederne at hæve prisen, lyder det.

Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.

Er du økonomisk en løve eller et egern? Det kan du finde ud af to minutter inde i den seneste udgave af B.T.s podcast Spar Kassen, hvor professor Michael Møller forklarer, hvilket dyr man skal stræbe efter at være til gavn for ens økonomi.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Dagens episode er sponseret af MineTilbud. Med MineTilbud app’en får du et samlet overblik over alle tilbudsaviser inden for dagligvarer, hus og have, bolig og indretning og elektronik. Hent Minetilbud app’en nu og sammenlign priser og udvalg på tværs af butikker og brands, så du nemt kan spotte det gode tilbud, planlægge dine indkøb. Professor i finansiering ved CBS Michael Møller er forfatter til bogen Din lille bog om din økonomi. Han fortæller, hvordan folk agerer som løver eller egern, når det kommer til deres økonomi. Der kan dog være gode penge at spare, hvis man kan tøjle rovdyret. Vært: Marie Milling, journalist på B.T. Penge. Gæst: Michael Møller, professor i finansiering ved CBS Producer: Jens Marott Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske