Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne onsdag morgen.
Investorerne virker afventende, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, har afgivet nye toldtrusler.
Selvom Donald Trump har udsat datoen for hans gengældelsestold mod en række lande til den 1. august, så holder det ikke præsidenten tilbage fra at lægge pres på forhandlingspartnerne.
Tirsdag har Trump lovet at holde fast i sin aggressive strategi i de kommende dag og meddelte ligeledes, at der ikke yderligere udsættelser af gengældelsestolden, skriver Bloomberg.
Præsidenten fortalte også, at han leger med idéen om at smide en markant told på medicin, skriver mediet. Her er der blevet nævnt en told på om mod 200 pct., som skulle indfases over det næste år.
Trump har ligeledes haft EU i søgelyset tirsdag grundet unions bøder og skat på amerikanske techselskaber.
Her lyder truslen, at præsidenten inden for de kommende par dage kan komme med en ny toldsats på europæiske varer.
Et sted er truslen dog blevet til virkelighed. Den amerikanske præsident annonceret, at der vil blive lagt 50 pct. told på kobber i slutningen af juli eller starten af august.
Det fik kobberpriserne i USA til at flyve op med 10 pct., mens kobberpriserne i London, der er toneangivende, faldt. Markedsreaktionen har på resten af markederne ellers været afdæmpet.
Læs også: Danske aktier vender minus til plus: Sådan gik handelsdagen tirsdag
Vi begynder dagens rundrejse på de finansielle markeder i Asien, hvor markederne er vågnet op til dåd.
Japanske aktier stiger med 0,1 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.
I Kina handler kinesiske aktier modsat ned med et minus på 0,8 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong.
Flyver vi over Stillehavet, så står amerikanske aktier til at falde med 0,1 pct., når handlen skydes i gang i eftermiddag. Det indikerer futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.
I Europa er stemningen en smule bedre. Her står aktierne til at stige med 0,2 pct., når handlen skydes i gang her til formiddag.
Læs også: Novo Nordisk sender ny, højere dosis af supersællert til godkendelse
Olieprisen falder med omkring 0,1 pct., når man sammenligner med prisen i går. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 68,2 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 70 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen falder med 0,1 pct. Guld handles således til en pris på 3.294,5 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,1 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 108.405 dollar.
Læs også: Jyske Bank om dansk C25-aktie: Prisen er »attraktiv«
Læs også: Biotekselskab springer op: Finanshuse ser stort potentiale

