Nye udfordringer rammer Ørsted: Nedjusterer forventninger

Ørsted skruer ned for sine forventninger til året.
Det fremgår af en dugfrisk børsmeddelelse, der er landet fredag morgen.
Således justerer Ørsted sine forventninger til EBITDA til til 24–27 mia. kr. for regnskabsåret 2025.
Tidligere lød forventningen på mellem 25-28 mia. kr., og dermed er det en nedjustering på 1. mia. kr. både i toppen og bunden.
Årsagen til nedjusteringen er lavere havvindhastigheder end normalt i juli og august.
I meddelelsen peger Ørsted også på, at en forsinkelse af opgørelsen af Greater Changhua 2b i Taiwan vil påvirke EBITDA negativt i år med 0,3 mia. kr.
Ørsted fastholder sine forventninger til bruttoinvesteringer i år på 50–54 mia. kr.
Fredag er en spændende dag for den danske energigigant, hvor en ekstraordinær generalforsamling finder sted klokken 9.
Selskabet er nemlig på jagt efter 60 mia. kr. i form af en kapitaltilførsel.
Den danske stat ejer 50,1 pct. af aktierne i Ørsted og har allerede tilkendegivet, at købe aktier for 30 mia. kr. for at fastholde sin indflydelse på selskabet.
Opdateres

Cheføkonom: Hvad betyder det for aktier og renter, hvis Trump får magten i Fed?