Efterår er regn, rusk og gaming. To af verdens førende computerspilsproducenter Electric Arts og Konami har derfor lanceret nye udgaver af deres storsællerter inden for fodboldgenrent. Men med vidt forskellige udfald.

Helt galt er det gået for den japanske spilproducent Konami, der i sidste uge havde premiere på en ny udgave af eFootball 2022. Spillet er tidligere kendt under navnet Pro Evolution Soccer - eller bare PES. Sidste år blev spillet ligeledes relanceret og forretningsmodellen blev ved samme lejlighed ændret til at være gratis, mens brugerne kunne købe forskellige add-ons inde i spillet.

Opdateringen af det store spil er ikke gået helt efter planen. eFootball 2022 er blevet sablet ned af spillere over hele verden, der gør grin med den miserable grafik. Stjerner som Christiano Ronaldo og Messi ser mildest talt forvrængede ud og på tribunerne sidder publikum og mest af alt ligner noget fra en zombie-film.

På gaming-platform Steam, hvor spillere fra hele verden kan rate og debattere computerspil er dommen nådesløs. Mere end 90 pct. af spillerne har en negativ vurdering af eFootball 2022.

Her er et udpluk af de af brugerne mest relevante anmeldelser af spillet:

»I det mindste virker knappen til at fjerne spillet igen«

»Det er lige meget om spillet er gratis - jeg vil stadig have pengene igen«

»PES 2013 -> eFootball 2022«

Mens gamere latterliggør spillet er dommen mere alvorlig, men ligeså nådesløs på børsen i Tokyo. Konami-aktierne er dykket mere end 17 pct. på få dage. Omsætningen har tilmed været markant større end normalt, hvilket også indikerer, at investorernes nedsabling er alvorlig.

Helt omvendt er det gået for Electronic Arts og deres opdaterede version fodboldspillet FIFA - denne gang er vi nået til FIFA 22. Og nu med en vellignende PSG-stjerne Mpabbe. EA-aktierne har modsat resten af verdens teknologiaktier være ganske stabil i løbet af september. EA-aktierne er ligefrem steget i de seneste uger.

Læs også: Stor dansk aktie falder kraftigt

Læs også: James Bond-film står til at slå vild rekord