Henter kommentarer

Nyt høreapparats-tiltag i USA forsinket - Demant ser ikke den store effekt


 
I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno for en række selskaber i den danske sundhedssektor. Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Vis mere

I august skulle en salgskanal for salg af over the counter-høreapparater (OTC) i USA være trådt i kraft, men tiltaget er blevet forsinket over flere omgange - senest på grund af udbruddet af coronavirus.

Endnu mangler rammerne fortsat for, hvordan salgskanalen overhovedet skal skrues sammen, men de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vil til efteråret igen drøfte emnet og derefter melde mere præcist ud om timingen.

I videoen ses udviklingen i markedsværdien for Demant og en række andre selskaber i den danske sundhedssektor. Videoen er lavet via Flourish Studios.

Sponseret indhold: Invester i viden og sæt fart på din indtjening

Det skriver branchemediet Medwatch.

- Vi forventer, at den næstkommende Unified Agenda, der bliver offentliggjort her i efteråret, vil have en opdateret dato for de foreslåede regler for høreapparater inkluderet på listen, skriver pressechef Alison Hunt i en e-mail til Medwatch med henvisning til myndighedens kvartalsvise oversigt over kommende regulatoriske tiltag.

OTC-salgskanalen skal gøre det muligt at sælge høreapparater til primært milde til moderate høretab direkte i detailhandlen - uden konsultation hos en audiolog.

Tiltaget er lovmæssigt fastsat i 2017, og sidste efterår virkede rammerne for salgskanalen til at være lige på trapperne, da FDA havde fastsat en "action date" for emnet i november.

Herefter var det meningen, at der skulle være en høringsperiode, hvor de store interesseorganisationer og høreapparatindustriens brancheorganisation, Hearing Industries Association (HIA), der har alle de store producenter som medlemmer, kunne komme med kommentarer og feedback.

Endelig skulle OTC-salgskanalen sættes endeligt i søen senest den 18. august 2020 - tre år efter at lovgivningen officielt blev underskrevet.

PRODUCENTER HAR ENDNU IKKE HØRT NOGET

I august - omkring den oprindelige deadline - fortalte både Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, og Gitte Pugholm Aabo, der er topchef hos GN Hearing, at de endnu intet havde fra FDA om retningslinjerne for OTC-kanalen.

Men de danske producenter venter fortsat, at proceduren med en høringsperiode vil være gældende, selv om retningslinjerne er forsinkede.

- Jeg forventer sådan set stadig, at det er tilfældet, at der skal være en seks måneders høringsperiode, når rammerne er offentliggjort, men præcis hvornår det sker, er svært at spå om, sagde Gitte Pugholm Aabo i august til Ritzau Finans.

Selv om OTC-tiltaget har fået meget opmærksomhed, fordi det skaber nye spilleregler på høreapparatmarkedet, frygter de store danske producenter ikke, at det vil ramme salget hos dem.

Hos Demant fortalte Søren Nielsen eksempelvis i august, at coronakrisen for ham havde understreget, at der er brug for audiologer i salget af høreapparater, og at en OTC-salgskanal dermed ikke vil få den store effekt på det etablerede marked.

- Den her krise har mere end noget andet bekræftet for mig, at hørehæmmede meget gerne vil ned at tale med en professionel, inden de køber høreapparater, sagde Søren Nielsen til Ritzau Finans efter Demants regnskab for første halvår.

BRUG FOR MERE FLEKSIBILITET

Og den del er kollegaen hos GN Hearing enig i.

Hun mener dog også, at krisen har afsløret behov for mere fleksibilitet - primært i form af flere online-løsninger til tilpasninger af høreapparater.

- Der er brug for audiologer. Men jeg tror også, at corona har vist, at der er brug for en mere fleksibel måde at bringe audiologerne i spil, sagde Gitte Pugholm Aabo i august til Ritzau Finans.

Læs også: Chefstrateg om kursfald: Udnyt det

Læs også: Carnegie indleder dækning af sønderbombet dansk aktie med "køb"

/ritzau/FINANS