Henter kommentarer

Nyt Novo-middel får vigtig blåstempling


Novo Nordisk har torsdag fået en positiv melding på sit diabetesmiddel Awiqli. 

De europæiske sundhedsmyndigheders ekspertkomité for lægemidler, CHMP, har nemlig anbefalet at det nye lægemiddel bliver godkendt til markedsføring. Dermed mangler midlet blot endelig godkendelse fra EU-Kommissionen, for at kunne blive markedsført i EU. 

Awiqli adskiller sig fra nuværende diabetesmidler ved, at patienter kun behøves at bruge midlet en gang om ugen. 

»Vi mener, at Awiqli ved at reducere antallet af insulininjektioner fra syv til én om ugen har potentiale til at have en betydelig indvirkning og forbedre behandlingen for mennesker, der lever med diabetes,« lyder det fra Martin Holst Lange, der er koncerndirektør og har ansvaret for udvikling hos Novo Nordisk i en meddelelse i forbindelse med nyheden. 

Novo Nordisk forventer at få den endelige godkendelse til markedsføringen af Awiqli hos EU-Kommissionen indenfor omkring to måneder, fremgår det af meddelelsen. 

Novo Nordisk-aktien er det seneste år steget med 75,4 pct. 

Læs også: Vild stigning: Så mange læger ejer Novo Nordisk-aktier

Læs også: Vigtigt nøgletal går frem - cheføkonom fremhæver Novo Nordisk: 'En eventyrhistorie, der bare ikke vil stoppe'