Henter kommentarer

'Øget aktivitet på alle forretningsområder': Dansk bank hæver forventningerne til året


Der er gang i forretningen hos Danske Andelskassers Bank - og det fører til en opjustering. 

»Med baggrund i en mere positiv udvikling i bankens indtjening som følge af øget aktivitet på alle forretningsområder samt lavere nedskrivninger, opjusteres forventningerne til både basisindtjeningen og resultatet før skat,« fremgår det af en meddelelse. 

Danske Andelskassers Bank forventer nu en basisindtjening på mellem 205-235 mio. kr. for året, hvor man tidligere regnede med 170-210 mio. kr. Midtpunktet i det nye forventningsinterval er omtrent 15 pct. højere end i de tidligere udmeldte forventninger. 

 Forventningen til resultatet før skat opjusteres og præciseres til 260-300 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 220-270 mio. kr. Her er midtpunktet i de nye forventninger omtrent 14 pct. højere end i det oprindeligt udmeldte interval. 

Danske Andelskassers Bank-aktien stiger med 1,7 pct. i onsdagens aktiehandel, og er oppe med 5,6 pct. i år indtil videre. 

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer