Et dårlig cocktail kan sætte gang i et større kursfald.
Sådan lyder advarslen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.
Investorerne har i et vist omfang regnet med eller håbet på, at lavere centralbanksrenter - og i et vist omfang også markedsrenter i 2025 - vil give aktierne afkastmæssig rygvind.
Læs også: Regnskaber på vej: Strateg ser købsmulighed i denne sektor
Her og nu tyder noget dog på, at det ikke nødvendigvis kommer til at gå så let, understreger han i en kommentar mandag morgen.
»Kombinationen af høj prisfastsættelse, stigende USD (dollar, red.) og stigende renter er en dårlig cocktail, som kan give investorerne den 5-10 pct. korrektion, som altid kommer uventet, ubelejligt og ikke mindst uvelkommen,« lyder det fra Per Hansen.
Han påpeger, at en korrektion ville kunne mærkes mest, hvor gevinsterne har været størst, prisfastsættelsen højest og hvor der er »flest momentumbaserede 'markedspenge' investereret,« hvilket især er amerikanske techfirmaer.
Læs også: Strateg peger på billige kvalitetsselskaber i C25
Læs også: Titusindvis af boligejere på pinebænken: Forpassede de lige gylden mulighed?


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner