- Investorerne sælger aktien ned fordi de mangler konkrete nyheder, som kan drive aktien frem.

Sådan lyder vurderingen fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, efter at Novo-aktien dykker 6,5 pct. i kølvandet på medicinalselskabets nye mål i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag.

- En kapitalmarkedsdag er en dag, som skal vise visioner, snarere end ses som en kortsigtet kurstrigger. Der er ikke væsentlige kortsigtede nyheder som investorerne kan reagere positivt på. Derfor falder aktien og derfor bliver den kortsigtet solgt længere ned, skriver Per Hansen videre i en kommentar.