Per Hansen, der er investeringsøkonom hos handelsplatformen Nordnet, fulgte nøje med i gårsdagens handel, der var tung for blandt andet de amerikanske aktier, hvor Nasdaq-indekset blev sendt med 2,3 pct.
Fra ham lyder det, at spørgsmålet nu er, om en længe ventet korrektion er ved at tage fart eller om den for nogle selskabers vedkommende er ved at kulminere.
Han hæfter sig blandt andet ved at Tesla-aktien blev sendt ned med mere end 6 pct., og at Nvidia, Palantir og AMD, der har været med til at drive opturen i USA, torsdag faldt markant.
Selvom aktierne er blevet sendt ned, er det techfyldte Nasdaq-indeks stadig kun omkring 4 pct. lavere end det højeste niveau nogensinde, påpeger økonomen.
- Er det her begyndelsen til den helt store nedtur? Tjah. Uanset er det givet, at sværmen af aktiepenge, som fulgte ind i de aller”varmeste” aktier er vendt for en stund. Kommer der en kolletiv udvandring fra de større AI drevne aktier i en tid, hvor efterspørgslen stadig er høj? Formentlig ikke. Især ikke fordi vi er på den tid af året, hvor aktierne har for vane at stige, skriver han.

