Investorerne var mandag vidner til en særdeles begivenhedsrig handelsdag. 

Olieprisen leverede en stigning på 25 pct. fra morgenstunden, som blev revet fuldstændig væk, da den amerikanske præsident Trump i løbet af eftermiddagen indikerede en snarlig afslutning på krigen.

Olieprisen gik således fra omkring 120 dollar per tønde mandag morgen til på et tidspunkt at være under 90 dollar per tønde mandag aften.

Og der kan være meget mere i vente, vurderer investeringsøkonom ved Nordnet Per Hansen. 

»Investorerne bør forberede sig på flere vilde udsving,« lyder det i en kommentar. 

Han påpeger at Trump ligeledes har sagt, at han går efter en 'betingelsesløs' overgivelse fra det iranske styre. Det fik umiddelbart olien til at stige, men efterfølgende blev den udtalelse tolket som forhandlingstaktik. 

»Uanset at en krig er trist, at kan Donald Trump ikke holde til at amerikanerne i USA mødes af stigende energipriser for en krig i et land, som de fleste ikke har noget forhold til,« lyder det fra Per Hansen. 

Derfor vurderer økonomen, at vi har nået højdepunktet i markedsuroen.

»Om 2-3 måneder er USA forlængst ude af Iran, og det vil energipriserne igen afspejle. USA ønsker ikke risikoen for et nyt "Irangate", som med sikkerhed vil koste republikanerne dyrt ved midtvejsvalget,« vurderer Per Hansen.

Olieprisen ligger tirsdag morgen omkring 94 dollar for en tønde. 

Millionærklubben

Med oliepriser over 100 USD er det blevet sværere at bevare håbet om en snarlig løsning på krigen i Mellemøsten, men hvor stiller det dig som aktieinvestor? Millionærklubben tager debatten med teknisk analytiker, Lars Persson, samt investor og indehaver af Proinvestor, Helge Larsen. Hør også, hvordan Saxo Banks chef for råvarestrategier, Ole Hansen, vurderer situationen i råvaremarkederne.  Vært: Bodil Johanne Gantzel