Henter kommentarer

Økonom om dansk selskabs aktieemission: Bemærkelsesværdig, men ikke overraskende


Bang & Olufsen har gennemført den kapitaludvidelse, som de tidligere har fået godkendt af generalforsamlingen.

Det skriver det danske designselskab i en fondsbørsmeddelelse onsdag aften.

24,55 mio. nye aktier er udbudt og solgt, hvilket svarer til en kapitaludvidelse på 19,97 pct., anslår Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.

Prisen på aktierne var onsdagens lukkekurs på 9,26 kr.

Bang & Olufsen har haft et langt tidsmæssigt tilløb til denne kapitaludvidelse, og der har været god tid til forberedelse og forventningsstyring, lyder det fra Per Hansen, der fortsætter:

»At den sker til en aktiekurs, som er klinet op af dagens slutkurs uden rabat, er bemærkelsesværdig, men ikke overraskende.«

Han uddyber, at når man laver en rettet emission uden fortegningsret for alle aktionærer, er der snævre grænser for, til hvilken underkurs man positivt kan særbehandle en mindre del af aktionærerne. 

»I det her tilfælde er alt 100 pct. efter bogen,« tilføjer investeringsøkonomen.

For investorerne er det ikke kun vigtigt, at B&O nu har fundet de sidste aktiepenge, men også at de kan forløse potentialet, understreger Per Hansen og udtaler:

»Hvis det skal være sjovt at være B&O aktionær kræver det en EBIT-margin på 5-7 pct., og det er noget over selskabet forventninger for indeværende år på -2 pct. til +1 pct.«

Læs også: C25-aktie fik ordentlige kursklø: Topchef er tilfreds

Læs også: Få overblikket: Her får du den bedste indlånsrente lige nu