Novo Nordisk-kursen befinder sig i et bemærkelsesværdigt kurslimbo.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, om Novo Nordisk, der deler fedmemarkedet med Eli Lilly frem til 2030. Aktierne i de to selskaber er imidlertid gået hver sin vej. Novo Nordisk aktiekurs er blevet halveret siden toppen i juni 2024.
Hvis du ser på kursudviklingen, så afspejler den »en patentrisiko, som de ikke har,« mener Per Hansen.
»At dømme efter kursudviklingen afspejler den et selskab med 'patentudfordringer',« forkarer han i en kommentar om situationen, hvor et selskabs produkter går af patent, uden at selskabet har tilstrækkelig nye til at tage over.
»Det minder lidt om Genmab og de forhold, som de skal have løst med efterfølgeren med Darzalex efter 2030. Investorerne må frygte, at Novo Nordisk taber betydeligt momentum, men det skyldes hverken patentudløb eller at markedsestimaterne for fedme er gået ned,« tilføjer investeringsøkonomen.
Læs også: Analytiker bemærker lovende udsigter for Novo: 'Ikke i tråd med markedsstemningen'
Man kan ifølge ham ikke hævde, at Eli Lillys forskningsdata generelt er bedre end Novo Nordisks. I praksis vil de to selskaber sandsynligvis dominere markedet de næste to-tre år, måske helt til 2030.
Boehringer Ingelheim samarbejder med Zealand Pharma om et produkt, der kan komme på markedet i de kommende år, men det vil næppe ændre markedskoncentrationen væsentligt, vurderer han.
Det danske biotekselskab Gubra har indgået en stor aftale med amerikanske AbbVie, mens Zealand Pharma i sidste uge lavede en gigantisk aftale med Roche. Begge aftaler drejer sig om Fase 1-projekter med Amylin-analoger. Hvis alt går som selskaberne håber, kan der først i 2030 være mindst fem vægttabsmidler på markedet.
For ham at se er der derfor to ting, der kan forklare, hvorfor Novo Nordisk-investorer tøver med at købe op i Novo Nordisk-aktien.
Læs også: Børshus anbefaler at købe dansk folkeaktie - kan være meget mere værd
For det første kan kursudviklingen skyldes, at udviklingen i den forventede indtjening specifikt i 2025 afskrækker investorerne.
For det andet kan det være, at Novo Nordisk ikke har meddelt, at man er parat til at købe egne aktier tilbage fra market i forbindelse med et aktietilbagekøbsprogram. Det er en børsmanøvre, der alt andet lige vil holde hånden under aktiekursen.
Læs også: Forvalter: Trumps sats kan gøre dette aktiv til fremtidens guld
Læs også: Tilliden til Trump i frit fald: 'Vi har aldrig set ham så langt under vand'
AI-investering - fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner