Henter kommentarer

Økonom om Novonesis: Det skal der til, før vi ser et kursgennembrud

Per Hansen er investeringsøkonom hos Nordnet.
Per Hansen er investeringsøkonom hos Nordnet. Foto: Jeanett Nørgaard / Nordnet
Vis mere

Novonesis' nye regnskab er en blandet pose af godt nyt og vedvarende udfordringer.

Sådan lyder det fra investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, om den danske enzym- og ingrediensproducent, der er ude med friske tal for årets tredje kvartal.

Økonomen ser et selskab, der har en pæn vækst, men tempoet er for langsomt i forhold til, hvad investorerne havde håbet på.

»Fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen har ikke for alvor fået det kursgennembrud, som investorerne har håbet på. Oppræcisering er godt, men USD-udfordringer er på den ene side forventelige, men trækker også lidt ned,« lyder det fra Per Hansen.

Han mener, at for at kvalitetsaktien kan få sit kursgennembrud, skal Novonesis levere en tocifret vækst. Aktien er steget med 7 pct. de seneste tre år.