Den danske vaccinevirksomhed Bavarian Nordic har fredag aflagt regnskab for første halvår af 2025 og det var uden »væsentlige overraskelser«. 

Sådan lyder det fra investeringsøkonom ved Nordnet Per Hansen, der mener at Bavarian-investorerne i stedet for skal holde fokus på én ting. Og det er centreret omkring tallet '233'. 

»Det vigtigste tal er "233",« skriver Per Hansen og fortsætter: 

»Senest den 26/8 (tirsdag) forventes det, at kapitalfonde officielt fremsætter deres købstilbud på kurs 233. Det er en formalitet. Regnskabet ændrer ikke en millimeter ved, at investorerne formentlig vil holde fast i deres modstand mod at acceptere det.«

Per Hansen henviser her til, at de to kapitalfonde Nordic Capital og Pemira har fremsat planer om at købe alle aktier i Bavarian Nordic for 233 kr. per aktie. Et tilbud der har mødt stor modstand fra investorerne - og blandt andet fra ATP, der ejer 10 pct. af aktierne. 

»Så længe 10 pct. aktionæren ATP ikke ændrer holdning, har det ikke gode muligheder for at blive accepteret i sin nuværende form. Derudover er en betydelig del af aktiekapitalen placeret hos private investorer, som heller ikke ligefrem har jublet over udsigterne til et "233" tilbud,« skriver Per Hansen. 

Bavarian Nordic-aktien lukkede torsdag i kurs 238 - aktien er oppe med 26 pct. i år indtil videre. 

Podcast

Særlig tale kan skabe bølgegang på aktiemarkedet

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann