
Onsdagens regnskab fra elbilsproducenten Tesla var »skuffende, men ingen katastrofe«.
Sådan lyder vurderingen fra investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, i en kommentar.
I fjerde kvartal af 2023 omsatte Tesla for 25,17 mia. dollar, hvilket var godt 700 mio. dollar under markedets forventninger. Samtidig med at indtjeningen per aktie også blev lavere end ventet, da Tesla landede en EPS på 0,71 dollar per aktie mod forventninger om 0,73 dollar per aktie.
Læs også: Tesla står til kurstæsk efter regnskab
Med hensyn til indeværende år forventer Tesla en mere afdæmpet vækst, hvor det blandt andet kan blive svært at nå målet om at levere ca. 2,2 mio. biler. Det svarer til en vækst på 21,6 pct.
Tesla-aktien blev da også sendt ned med 5,9 pct. i det amerikanske eftermarked, som en reaktion på regnskabet.
»Kursudsvingene er fortsat store, men ikke helt så store som de var for blot kvartaler siden. Tesla aktien er blevet lidt mere forudsigelig og lidt mindre volatil,« lyder det fra Per Hansen, der vurderer at den langsigtede investeringscase stadig er til stede for visse investorer:
»For de som tror på aktien, er investeringscasen langsigtet intakt. For de som fastholder, at der de kommende 1-2 år stadig er mange variable at tage stilling til (vækst, konkurrence, indtjeningsmargin, etc.) er det også business as usual.«
Tesla-aktien er det seneste år steget med 43,7 pct.
Læs også: Investorer jagter hurtig gevinst - aktien eksploderede op med 131 pct.
Læs også: Optakt til regnskabssæson: »Det er rigtig, rigtig væsentligt for dig som aktionær«

Stor guide: 57 geniale gaver
