Økonom om Trumps toldkrig: 'Det rammer amerikanerne'
Euroinvestor og B.T. samarbejder - derfor findes artiklen på Euroinvestor.
Onsdag aften dansk tid har den amerikanske præsident Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus meldt ud, at USA vil indføre straftold på varer fra lande i hele verden.
Blandt andet vil han indføre en straftold på 20 procent på varer fra EU, 34 procent på varer fra Kina, 26 procent på varer fra Indien og 10 procent på varer fra Storbritannien.
»Det kommer til at berøre Danmark ligesom alle andre lande. Umiddelbart vil det give en afmatning i dansk økonomi, men hvis den amerikanske stat bruger de penge, den får ind i told på skattelettelser, så importerer USA flere varer, og så bliver afmatningen mindre,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
Når det er sagt, understreger cheføkonomen, at de enkelte danske virksomheder, der eksporterer til USA, vil blive ramt.
»Derudover undergraver det den globale økonomi og velstand. På længere sigt bliver vi fattigere, fordi varerne bliver dyrere end de ellers ville have været, hvis der var fri handel uden toldmure. Toldmure betyder også, at virksomhederne er mere tilbageholdende med at investere,« siger Las Olsen.
Læs også: Udsigt til kursfald - Trump har gjort investorerne nervøse
Han mener heller ikke, at Donald Trump opnår det, han gerne vil – nemlig at få investeringer og industriarbejdspladser tilbage USA.
»Der er ikke nævneværdig arbejdsløshed i USA, så man kan spørge sig selv, om det er attraktivt at få de, der sidder ved en pc i dag, tilbage til et samlebånd. Og så bliver det også dyrere at være amerikaner, fordi de skal betale mere for varerne. Så det rammer også amerikanerne,« siger Las Olsen.
Under pressemødet i Det Hvide Hus holdt Donald Trump fast i, at USA er på vej ind i en gylden tidsalder.
Og han kom også med opskriften på, hvordan firmaerne undgår told.
»Hvis du vil have toldsatsen til at være nul, så skal du bygge din fabrik i USA,« sagde Donald Trump og fortsatte:
»Toldsatserne kommer til at give os vækst.«
Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.
Læs også: Rygterne gør Elon Musk rigere
Læs også: Er du ligesom de andre danskere? Disse aktier har privatinvestorerne købt og solgt i marts
Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/

Stor guide: 57 geniale gaver


















