Der er tale om et »meget stærkt« regnskab fra Danske Bank, når man kigger på 4. kvartal og 2024.
Sådan lyder vurderingen fra investeringsøkonom ved Nordnet, Per Hansen, der mener at investorerne har grund til at være glade.
»Danske Bank har ikke været i bedre form og økonomisk stærkere i mere end 10 år,« skriver Per Hansen i en kommentar.
»De leverer indtjening på skandinavisk niveau. Kreditbogen er stærk. Egenkapitalforrentningen konkurrencedygtig, og de sender meget betydelige beløb tilbage til investorerne, som har god grund til at være glade og tilfredse,« lyder det videre fra økonomen.
Hvis der skal findes en smule malurt i bægeret er det, at Danske Bank guider lidt lavere for 2025, end det der blev leveret i 2024. Danske Bank forventer et resultat på 21-23 mia. kr., mens analytikerne havde forventet 21,2 mia. kr.
I 2024 landede Danske Bank et resultat på 23,6 mia. kr.
Du kan læse mere om regnskabet fra Danske Bank her.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
