DSV-aktien falder torsdag mere end 8 pct. i et marked præget af store udsving. 

Også aktien i den danske rederimastodont A. P. Møller-Mærsk oplever markante kursfald, uden at der umiddelbart er kommet selskabsspecifikke nyheder, der kan forklare bevægelserne.

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet kan forklaringen i stedet ligge i nye amerikanske nøgletal.

DSV og Mærsk-aktien oplever meget store udsving og kursfald, og der er ikke umiddelbart konkrete selskabsnyheder bag. Derfor kan investorerne være i gang med at reagere på makroøkonomiske signaler, forklarer han.