Tirsdag morgen vil investorerne hos Ørsted holde vejret, når handlen skydes i gang.
Ørsted-aktien står til at stige markant, efter en amerikansk domstol gav grønt lys til, at det kriseramte danske energiselskab må fortsætte opførslen af vindmølleparken Revolution Wind. Spørgsmålet er, hvor stor kursstigningen bliver, påpeger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der henviser til, at amerikanske investorer allerede har kvitteret med en stigning på 8,7 pct.
Per Hansen forventer en stigning på omkring 5 pct. tirsdag, fordi det vil matcher den amerikanske stigning, hvis man tæller mandagens Ørsted-stigning.
Ørsted-investorer kan uanset hvad ånde lettet op, vurderer Per Hansen.
Forsinkelserne har allerede kostet energiselskabet dyrt. Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor kriseramte Ørsted har kastet sig ud i en enorm pengejagt for at rejse svimlende 60 mia. kr.
Den amerikanske retsafgørelse får ikke umiddelbart direkte indflydelse på Ørsteds igangværende kapitaludvidelse, som er garanteret og skal tilføre selskabet en tiltrængt økonomisk stødpude.
Ifølge prospektet har det kostet Ørsted 15 mio. dollar om ugen at have byggeriet sat på pause i 4,5 uger.
Usikkerheden har også ramt Revolution Winds søsterprojekt, Sunrise. Derfor er afgørende, fordi det fjerner eller mindsker risikoen for et 'worst case scenarie', påpeger Per Hansen.
»Man må gå ud fra, at Ørsted vil forsøge at sende den regning videre til den amerikanske stat, lyder det fra Per Hansen.
