De seneste inflationstal fra USA øger sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank har hævet renten for sidste gang i denne omgang.
Sådan lyder det i en kommentar fra Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, kort efter tallene fra den anden side af Atlanten er blevet offentliggjort.
Den amerikanske inflationen for oktober endte på 3,2 pct. På forhånd var tallet ventet at lande på 3,3 pct., og dermed er tallene en positiv overraskelse.
I både september og august lå inflationen på 3,7 pct.
»På det seneste rentemøde blev renteniveauet fastholdt, men døren blev samtidig holdt åben for en yderligere renteforhøjelse, hvis inflationen ikke aftog yderligere. Dagens tal gør det mere sandsynligt, at vi har set den sidste renteforhøjelse i USA,« skriver Kristian Skriver.
Dog skriver han, at der fortsat er lange udsigter til rentenedsættelser trods dagens ellers positive nyhed.
»Som tingene ser ud nu, skal vi formentlig et godt stykke ind i 2024 før den amerikanske centralbank vil begynde at overveje en rentenedsættelse. Det er nødvendigt, at den økonomiske aktivitet bremser mærkbart op og inflationen forsat holdes lav før renten bliver sænket.«
Læs også: Investeringsøkonom: Ørsted-topchef bør sidde uroligt i sædet
Læs også: Shape Robotics anmoder om optagelse på børsen i København


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner